test_2_eos5D4_01

Canon EOS 5D Mark IV

Funktionalitet og billedkvalitet af høj klasse. Ikke det hurtigste kamera i klassen.

#Kamera #Canon
9.0

Denne professionelle arbejdshest klarer stort set alle opgaver. 5D Mark IV er hurtigt, lysfølsomt og har en opløsning, der mere end opfylder langt de fleste behov. Billedkvaliteten er meget flot, eksponeringen sikker, og du kan gå helt op på ISO 102.400 og alligevel få anvendelige billeder. Det dynamiske spillerum er virkelig stort, hvilket sikrer en meget fin detaljegengivelse. Autofokus er hentet fra EOS-1D X Mark II. Den er lynhurtig, præcis og meget nem at indstille. Med 7,0 billeder i sekundet er kameraet hurtigt nok til action, og en smart detalje er, at du ikke kun kan optage 4K-video, men også kan hente enkelte skud ud som jpeg-filer i kameraet til A4-print. I forhold til forgængeren har Mark IV både indbygget wi-fi og gps, og så er skærmen berøringsfølsom. Vi sætter især pris på, at kameraet nærmest kan gøres lydløst, og at menu og indstillinger i det hele taget er logiske.

Konklusion

Den seneste udgave af Canons legendariske 5D er bedre end nogensinde, men de bedste konkurrenter er lidt foran, når det gælder hastighed.

Specifikationer

Mærke
Canon
Mio. pixels
30
Brændviddeforl./optisk zoom
1
LCD-skærm
3,2
Billeder/sekund
7
Max. ISO
102400