test_2_EOS5Ds_R_01

Canon EOS 5Ds R

Klassens højeste opløsning. Begrænset ISO i forhold til konkurenterne.

#Kamera #Canon
8.9

Canon ønskede også at stille med EOS 5Ds R, som er et specialkamera, der har højere opløsning end noget andet full-frame-kamera. Du kan læse om EOS 6D Mark II i Gearguiden. R indikerer, at denne model ikke har low pass-filter, hvilket skal sikre flere detaljer. Prisen, man betaler, for den ekstremt høje opløsning, er, at ISO ikke går så højt op, og at kameraets tophastighed er beskedne 5,0 billeder i sekundet. Skal dit kamera bruges allround, inklusive til sport og action, er du derfor bedre tjent med EOS 5D Mark IV. 5Ds-modellerne minder da også mere om 5D Mark III med blandt andet en autofokus, der ikke er så nem at indstille. Billedkvaliteten er dog fornem og bedre end 5D Mark IV, når det gælder lav ISO. Du mærker den høje opløsning, når du printer i A2 og større, eller når du beskærer. Du kan skære halvdelen af billedet væk og alligevel have den samme opløsning som et kamera på 24,0 mio. pixels. I direkte sammenligning med det lidt billigere 5Ds skal du zoome ind på 100 procent af billedet for at se en forskel.

Konklusion

5Ds R er klassens konge, når det gælder opløsning. Billedkvaliteten er forrygende, men hastighed og ISO trækker lidt ned i det samlede regnskab.

Specifikationer

Mærke
Canon
Mio. pixels
50
Brændviddeforl./optisk zoom
1
LCD-skærm
3
Billeder/sekund
5
Max. ISO
12800