anm_canonM100_01

Canon EOS M100

Canon udvider sit M-system af systemkameraer med en ny, billig lillebror, men EOS M100 har svært ved at konkurrere med avancerede mobiltelefoner.

#Kamera #Canon
7.9

Canon EOS M100 lægger stærkt ud på et punkt, hvor tidligere M-modeller har haft det svært, nemlig prisen. 4669 kroner for et sæt med Canons udmærkede EF-M 15-45mm F3.5-6.3 er et godt udgangspunkt.

Målgruppen er blandt andet folk, der vil et skridt op, i forhold til hvad deres mobiltelefon kan præstere. Desværre er M100 ikke et særlig stort skridt frem i forhold til en god mobiltelefon. Der er ingen søger, og skærmen på tre tommer er mindre og mørkere end på mange mobiler. Den viser tilmed ikke lys og farver, som de bliver på det færdige foto. Billedkvaliteten er god med fin detaljegengivelse, men jpegs taget direkte ud af kameraet er ikke bedre end billeder fra fx iPhone 8 Plus, der viser flere detaljer i lys- og skyggeområder.

Klarer M100’s store APS-C-sensor sig så ikke bedre i svagt lys? Detaljegengivelsen bliver lidt bedre, men de bedste mobiltelefoner har objektiver med større lysstyrke end Canons kitoptik og behøver derfor ikke at gå lige så højt op i ISO. Så i praksis er billederne stort set lige finkornede. Da EOS M100 har en større sensor, kan der dog stadig hentes mere information fra et raw-billede, end man ville kunne hente fra et billede taget med en iPhone 8 Plus.

M100’s største styrke i forhold til mobilen er den optiske zoom og muligheden for at skifte objektiv. Ud over det er der også meget pænt at sige. M100 er præsentabelt og ligger godt mellem hænderne. Skærmen kan vippes rundt til selfies, og kameraet har wi-fi-forbindelse og Bluetooth.

Konklusion

Ergonomien er god, de få knapper på kamerahuset er godt placeret, og skærmen, der kan vippes rundt, er berøringsfølsom.
Funktionaliteten imponerer ikke, og billedkvaliteten i jpeg-filer imponerer ikke i forhold til de bedste mobiltelefoner.

Specifikationer

Mærke
Canon
Mio. pixels
24
Brændviddeforl./optisk zoom
1,6
LCD-skærm
3
Billeder/sekund
6,1
Max. ISO
25600