canonG1X3

Canon G1 X Mark III

Mange detaljer på høj ISO. Prisen er meget voldsom.

#Kamera #Canon
9.0

Flagskibet fra Canon har en APS-C-sensor på 24,0 mio. pixels og en meget fin og stor elektronisk søger. Kameraet reagerer præcist, og det er let at vælge automatik og eksponeringskompensation på hjulene oven på kameraet, mens andre indstillinger kan klares via den berøringsfølsomme skærm eller knapperne bagpå. Billed­erne bliver meget skarpe og detaljerige, og farvemætningen er høj, når Picture Style-indstillingen er sat til Auto. Kameraet kan naturligvis også tage raw. Billed­erne er finkornede op til ISO 25.600. Spiller G1 X Mark III så lige op med et spejlrefleks? Til de nemme motiver er svaret ja. Når der skal laves hurtige indstillinger af automatik eller autofokus, mærker man forskellen. Til mere krævende motiver er svaret derfor nej. Makroindstillingen findes desuden kun omkring 24 mm, hvor man skal meget tæt på motivet. Opstartstiden er to sekunder – det føles som lang tid.

Konklusion

Kameraet giver masser af fotoglæde, og ferie-, familie- og landskabsfotos klarer G1 X Mark III i fin stil.

Specifikationer

Mærke
Canon
Mio. pixels
24
Brændviddeforl./optisk zoom
3
LCD-skærm
3
Billeder/sekund
9
Max. ISO
25600