Canon PowerShot D30

25 meters dybde for cirka 2000 kroner er imponerende. Farvegengivelsen skuffer, men i øvrigt er Canon PowerShot D30 et praktisk og velfungerende kamera.

af Gearguiden #Kamera #Canon
8.4

Canon PowerShot D30 er godkendt til brug på 25 meters dybde og er dermed det kompaktkamera, du kan have med længst ned. Designet er blevet mere konventionelt end på den rappe forgænger D20. På specifikationer adskiller de to sig kun marginalt. Ergonomien kunne være bedre, men et ru stykke gummi på fronten hjælper på den sag. Alle vigtige knapper er placeret på samme måde som på traditionelle kompaktkameraer. D30 leveres med en praktisk løs lader, hvor mange konkurrenter har batterier, der skal oplades i kameraet. Det er smart, fordi man så kan oplade et batteri, mens man bruger kameraet med et andet batteri. Zoomobjektivet, der svarer til 28-140 mm, er desværre uændret. Her havde vi gerne set mere vidvinkel, som er guld værd under vandet. Autofokussen er ret sikker. Vi havde så småt ventet, at Canon ville ryge helt til tops, indtil vi så billederne taget under vandet. Eksponeringen var sikker, men der var et tydeligt farvestik, uanset om vi brugte automatisk hvidbalance eller programmet til undervandsfoto. Over vand er både farver og detaljegengivelse dog god på trods af kameraets kun 12,0 mio. pixels. Kameraet har kraftigere billedstøj end konkurrenterne, og højeste lysfølsomhed er ISO 3200. PowerShot D30 fås udelukkende i den viste blå farve.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

25 meters dybde for cirka 2000 kroner er imponerende. Farvegengivelsen skuffer, men i øvrigt er D30 et praktisk og velfungerende kamera.

Specifikationer

Mærke
Canon
Mio. pixels
12,0
Brændviddeforl./optisk zoom
5x
LCD-skærm
3,0
Billeder/sekund
2,0
Max. ISO
3200