Canon PowerShot G1 X

Canons PowerShot G-serie har længe hængt om halsen på rigtig mange fotoentusiaster, og G1 X er seriens til dato bedste kamera.

af Gearguiden #Kamera #Canon
9.0

Canons PowerShot G-serie har længe hængt om halsen på rigtig mange fotoentusiaster, og G1 X er seriens til dato bedste kamera. Billedsensoren måler 18,7 x 14,0 mm og er mindre end en APS-C-sensor. Samtidig har Canon valgt at holde igen med antallet af pixels, hvorfor G1 X kun har fået 14,2 mio. pixels. Kombinationen af den store billedsensor og den moderate opløsning betyder, at der er minimal billedstøj hele vejen op til ISO 12.800. Faktisk er det kun Fujifilm, som i denne test præsterer mindre billedstøj. Billeddetaljerne er fine op til ISO 12.800, og farvegengivelsen er rigtig flot med varme og nuancerede farveovergange. Eksponeringen er sikkerheden selv, og kontrasten er velafbalanceret under alle lysforhold, ligesom skarpheden er flot fra billedkant til billedkant ved alle blænder. G1 Xs 4x optisk zoom svarer til 28-112 mm, hvilket betyder, at man kan dække de mest gængse motivtyper. Kameraet kan skyde 4,5 billeder i sekunder, og ergonomisk er det testens bedste, da det ligger som støbt i hånden. Den robuste model er dog både stor og tung at medbringe. Den lille optiske søger dækker blot 80 procent af motivet, mens det omvendt er fint, at den fleksible skærm kan drejes 175 grader. Mindre ideelt er det, at skærmen gengiver motiverne en anelse for mørkt.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Billedkvaliteten er rigtig god med nuancerede farver og sikker eksponering. Støj er under kontrol og prisen lav. En helt suveræn testvinder.

Specifikationer

Mærke
Canon
Mio. pixels
14,2
Brændviddeforl./optisk zoom
4x
LCD-skærm
3
Billeder/sekund
4,5
Max. ISO
12800