Fujifilm X-A1

X-A1 er det femte og hidtil billigste kamera i Fujifilms spejlløse X-serie. Spørgsmålet er, om billedkvaliteten matcher det høje niveau fra X-seriens øvrige modeller.

#Kamera #Fujifilm
7.9

At Fujifilm mener det seriøst med deres X-serie, er man ikke i tvivl om, når man nærstuderer den portefølje af objektiver, som nu findes til systemet. Nyeste familiemedlemmer er her XF23mm 1,4 R og XF27mm 2.8, som med brændviddeforlængelsen svarer til 35 mm og 40 mm. De to skarptegnende objektiver er selvfølgelig også kompatible med X-seriens billigste medlem X-A1. Når man køber X-A1, medfølger dog kit-objektivet 16-50mm F3.5-5.6. Et objektiv, som ikke tegner helt så skarpt i hele billedfladen som de to førnævnte objektiver. Til gengæld fås kamera med kitobjektiv for under 5000 kroner, hvilket er en fin pris, da kameraet først og fremmest henvender sig til fotografer, som for første gang vil prøve kræfter med et systemkamera.
Set udefra ligner X-A1 til forveksling Fujifilm X-M1. Begge kameraer har en opløsning på 16,0 mio. pixels og en fleksibel lcd-skærm på 3,0 tommer med en opløsning på 920.000 pixels. Ingen af de to kameraer har en elektronisk eller optisk søger. Den store forskel er sensoren, som i X-A1 er en cmos-sensor med et indbygget Bayer-farvefilter. Man må altså undvære den stærke X-Trans-sensor, som de øvrige modeller i X-serien er udstyret med. De to sensorer præsterer en ret forskellig billedkvalitet, hvor X-A1 halter et stykke efter X-M1.

Ujævn billedkvalitet

Farvegengivelsen med X-A1 er som hos de fleste Fujifilm-kameraer ret kølig, men især de blå nuancer mister med X-A1 realisme, da fx en klar, dybblå himmel får et farvestik præget af for meget cyan. I medlys overeksponerer kameraet op til 1/3 blænde, hvilket betyder, at kontrasten her bliver en tand for voldsom, ligesom hudtoner nemt brænder ud. Kitobjektivet tegner skarpt i billedcentrum, mens uskarpheden melder sig i de yderste billedhjørner. Detaljegengivelsen er rimelig, når man tager de 16,0 mio. pixels i betragtning, mens der er ganske kraftig fortegning ved maksimal vidvinkel på 24 mm. Billedstøjen ses først fra ISO 12.800, mens støjreduktionen tager for voldsomt fat med uskarphed og uldne detaljer til følge fra ISO 3200. Det er ærgerligt.
Fujifilm X-A1 holder fast i X-seriens retrodesign. Kameraet fås med en nubret overflade i sort eller blå samt med en belægning i rødt imiteret læder. Alle knapper bagpå er placeret i kameraets højre side, hvilket giver god mening, og især de to indstillingshjul, den dedikerede videoknap samt Fn-knappen gør kameraet til en fornøjelse at bruge, når man fotograferer med de halv- eller helmanuelle programmer. Det er også fint, at kameraet har 49 individuelle fokuspunkter, som man nemt vælger via de fire knapper, der omkranser Menu-knappen bag på kameraet.
Ergonomisk er kameraet derimod for småt til at ligge ordentligt i hænderne. Fujifilm forsøger samtidig at følge i sporet på Samsung og Sony, når det gælder indbygget wi-fi, men de trådløse muligheder er med X-A1 ikke på niveau med konkurrenternes, da man med Fujifilm Camera app på sin smartphone kun kan overføre sine billeder til telefonen, mens man desværre ikke kan fjernbetjene kameraet. Det er dog fint, at man kan geotagge sine billeder, hvis man samkører gps-informationerne mellem sin smartphone og kameraet. X-A1 har desuden en indbygget blitz, der egner sig fint som udfyldningsblitz, da ledetallet blot er på 7.

Ingen berøringsfølsom skærm

Den fleksible lcd-skærm kan vippes 120 grader op og 80 grader ned. Det undrer os, at skærmen ikke er berøringsfølsom. I stedet må man flittigt benytte Q-knappen, hvorunder alle de vigtigste funktioner gemmer sig. Vi er glade for, at man stadig finder Fujifilms suveræne filmsimulering i menuen, hvor man kan tilføre sine jpeg-billeder de farvetoner og kornstrukturer, som kendetegnede Fujifilms legendariske Provia-, Velvia- og Astia-film. Video klarer kameraet i Full HD i en opløsning på 1920 x 1080 med 30 billeder i sekundet. Her er kvaliteten fornuftig, men stadig et stykke fra den, man ser i systemkameraerne fra Samsung og Sony.

Konklusion

X-A1 er Fujifilms bud på det kamera, man skal købe, hvis man for første gang vil afprøve sit fototalent med et systemkamera. Ergonomien kunne være bedre, mens autofokussen og den fleksible lcd-skærm begge bakker fint op. Billedkvaliteten er dog for ujævn med farvestik og overeksponering som de største irritationsmomenter. Hvis du har råd, så brug 1000 kroner ekstra, og køb X-M1.

Specifikationer

Mærke
Fujifilm
Mio. pixels
16,0
Brændviddeforl./optisk zoom
1,5x
LCD-skærm
3,0
Billeder/sekund
5,6
Max. ISO
25.600