Fujifilm X-E2

X-E2 ligner sin forgænger, men den nye retromodel er forbedret, så det nu er et af markedets mest avancerede systemkameraer med APS-C-sensor. Det stiller dog store krav til fotografen.

#Kamera #Fujifilm
8.5

Fujifilm X-E2 er udformet som et klassisk målesøgerkamera, og det er blandt markedets mest avancerede systemkameraer med APS-C-sensor. Producentens topmodel er X-Pro1, der primært adskiller sig fra X-E2 ved at have en kombineret optisk og elektronisk søger og ved at være større. Begge har Fujifilms X-Trans-sensor uden low-pass-filter, mens modellerne X-M1 og X-A1 er Fujifilms to billigere modeller. Til modellen fås 12 objektiver, der dækker brændviddeområdet fra 10-24 mm til 50-230 mm, og der er tre blitz med ledetal mellem 20 og 42.

Det nye kamera afløser X-E1 og er først og fremmest forbedret med en større skærm, bedre autofokus, og så skriver kameraet nu billederne til SD-kortet næsten dobbelt så hurtigt. Desuden er der en stribe mindre forbedringer, som at eksponeringskompensationen er øget fra +/- 2 til +/- 3, samt at billedet i den elektroniske søger ikke hakker så meget i svagt lys.

Under vores test oplevede vi samme høje billedkvalitet som med X-E1. Målingerne for billedstøj er særdeles fine, og de trumfer Panasonic GX7, som er den måske største konkurrent til og med ISO 6400. En ret usædvanlig detalje er, at man ikke kan optage raw ved alle ISO-værdier. Det er kun muligt til og med ISO 6400, hvilket er en ulempe for fotografen.

Høj kontrast

Farvegengivelsen er korrekt og kan virke lidt for kølig, men såvel farvetone som -mætning kan trimmes i menuen. Der er mulighed for beskeden kontraststyring og for tilpasning af kontrast i højlys og skygger, men der er ingen HDR-funktion, og det er meget tidskrævende at skulle optimere kameraet efter et motiv. Kontrasten er høj som udgangspunkt, men man kan dæmpe den, og det er endda muligt at trimme den separat i skygger, mellemtoner og højlys. Farvegengivelsen er god i solskin, men der skal kæmpes med hvidbalancen i blandingslys. Farvemætning justerer man i menuen som i gamle dage. Det foregår efter navnene på de gamle Fuji diasfilm. Provia er til normal brug, Velvia er ekstra mættet, og Astia giver svag mætning.
Kitobjektivet på 18-55 mm tegner skarpt og udviser minimal vignettering og fortegning. Til gengæld kan det give ganske kraftige farvefejl, som desværre ikke rettes i kameraet.

X-E2 er et kamera, der kan tage gode billeder, men som kræver en stor indsats fra fotografen. Ud over alt hvad der skal gøres med opsætning af billedkvaliteten, betyder det manglende programhjul, at du ikke kan nøjes med at tjekke automatikken ét sted, men både skal holde øje med at lukkertidshjulet står rigtigt, og at blændeknappen på objektivet står, hvor den skal. Det tager tid fra motivet, hvilket er fint til fx arkitektur og landskaber, men irriterende ved portrætter, hvor tiden går fra kontakten til modellen. Denne udformning er med til at give kameraet sit distinkte retrolook, men er samtidig med til at forhindre, at kameraet har fået motivprogrammer til fx panoramaer. Hvad angår betjeningen, skal man holde tungen lige i munden. X-E2 har autofokushjælpelys, men det er placeret lige under udløserknappen og kræver en del behændighed, så man ikke kommer til at dække for det. Til gengæld er kameraets indbyggede pop op-blitz god, og batteriholdbarheden oplevede vi som meget fin under vores test.

Brugervenlig model

Vi giver alligevel en pæn karakter for brugervenlighed, da det har været hensigten at lave et gennemført retrokamera, der stiller krav til fotografen, og det er i den grad lykkedes. Andre, som fx Panasonic med GX7 og Sony med NEX-7, har taget den nye teknologi og benyttet den til at give maksimal billedkvalitet og samtidig frigive så stor en del af fotografens koncentration som muligt til arbejdet med selve motivet.
Det afgørende er, om man går efter det færdige, gode billede, eller om man i lige så høj grad sætter pris på at nørde med selve optagelsen og nyder arbejdet med det lækre kamera og de glimrende objektiver.

Konklusion

X-E2 er det klassiske kamera i klassen, der både i sin udformning og filosofi ligger tæt op ad de legendariske, analoge målesøgerkameraer. Det giver god mulighed for manuel kontrol, men til gengæld er det svagt på automatiske funktioner. Detaljegengivelsen er god, støj er flot under kontrol, og objektivet tegner fint skarpt. Farvegengivelsen er bedst i solskin, men hvidbalancen udfordres i blandingslys.

Specifikationer

Mærke
Fujifilm
Mio. pixels
16,0
Brændviddeforl./optisk zoom
1,5
LCD-skærm
3,0
Billeder/sekund
7,0
Max. ISO
25.600