test_13_fuji_01

Fujifilm X-T20

Fremragende billedkvalitet op til ISO 25.600. Få indstillingsmuligheder via skærmen.

#Kamera #Fujifilm
8.9

X-T20 er markant bedre end forgængeren X-T10 både til video og fotos. Det har samme sensor, processor og autofokus, som sidder i topmodellen X-T2. Detaljegengivelsen er fornem, billederne er anvendelige helt op til ISO 25.600, og jpeg-parametre som skarphed, farvegengivelse og kontrast kan brugertilpasses i detaljer. Fokus måles i hele 325 fokuspunkter, hvoraf 169 er fasedetekterende, og resultatet er autofokushastighed og præcision blandt de bedste i klassen. Det gælder også ved nærgrænsen på få meter med lange brændvidder. Blænde og lukkertid vælges på klassiske hjul og ringe med mulighed for at kombinere sig frem til en automatik. X-T20 har ikke et klassisk programhjul. Den elektroniske søger er glimrende med en opløsning på 2,3 mio. punkter. Skærmen er berøringsfølsom. Du kan fokusere og udløse kameraet via skærmen, mens øvrige indstillinger stadig foregår med menuer og knapper. X-T20 har en lille pop op-flash.

Konklusion

X-T20 har et lækkert design, og under overfladen har kameraet mindst lige så mange kvaliteter.

Specifikationer

Mærke
Fujifilm
Mio. pixels
24
Brændviddeforl./optisk zoom
1,5
LCD-skærm
3
Billeder/sekund
8
Max. ISO
51200