Fujifilm X-T200
På en række punkter adskiller det nye X-T200 sig fra sine større søskende. Det har blandt andet en utraditionel skærm – både på grund af størrelsen og den intuitive betjening.
De trecifrede modeller i X-serien er Fujifilms billigste bud på systemkameraer med søger. Og på en række punkter adskiller det nye X-T200 sig fra sine større søskende. Der er et traditionelt programhjul med blandt andet blænde- og lukkertidsprioritet, hvor man på de andre vælger lukkertid, ISO og lignende på hvert sit hjul. X-T200 har en traditionel cmos-sensor, mens de dyrere modeller har en såkaldt X-Trans-sensor. Selv på høje ISO-værdier som maksimale ISO 12.800 er der en fin detaljegengivelse. Kameraets udvidede ISO-værdi på 51.200 gælder kun ved jpeg og altså ikke i raw. X-T200 leverer desuden klare og naturlige farver. Autofokussen er hurtigt og sikker. Det gælder også øjegenkendelsen, der næsten er på niveau med Sony.
X-T200 har et godt joystick, som vi både brugte til at placere fokuspunkter og navigere i menuen. Når du vælger billedstil, kan du se effekten på skærmen med både før- og efter-visning. Du kan endda trække med fingeren henover skærmen og vælge, hvor stort et udsnit, du vil sammenligne. Det er lækkert.
Skærmen er et kapitel for sig, for ingen af Fujifilms større X-kameraer har skærme på hele 3,5 tommer. Samtidig spiller den berøringsfølsomme skærm ualmindeligt godt sammen med kameraets øvrige betjening. Kommer man direkte fra en smartphone, vil man føle sig godt hjemme. Med et tryk på skærmen vises otte ikoner, der fx giver adgang til justering af hvidbalance eller fokusvalg. Skærmen, der er klar og detaljeret, kan vippes og drejes i alle retninger.
Desværre er Fujifilms lækre sort-hvide ACROS-billedstil kun forbeholdt de dyrere modeller, så den må man undvære her. Canon EOS M50 har også en rigtig fin billedkvalitet og en nem betjening, som dog ikke er på niveau med X-T200, til en væsentligt lavere pris.
Den høje pris er inklusive kitobjektivet FUJINON XC15-45mmF3.5-5.6 OIS PZ. X-T200 sælges foreløbig ikke som hus alene.
Se den bedste pris lige nu
Conclusion
X-T200 præsterer en fin billedkvalitet. Selv på høje ISO-værdier er der fin detaljegengivelse. Brugervenligheden er god takket være den skærmbetjente menu. Prisen er dog høj i denne klasse.
Specifikationer
- Mærke
- Fujifilm
- Mio. pixels
- 24,0
- Brændviddeforl./optisk zoom
- 1,5x
- LCD-skærm
- 3,5
- Billeder/sekund
- 8,0
- Max. ISO
- 51.200