GoPro HERO7 Black
Stadig kongen af actionkameraer med flot videokvalitet i en robust og kompakt indpakning. Den stærkt forbedrede billedstabilisering får i begrænset lys klø af en mekanisk gimbal-løsning.
Det helt store slagnummer i forbindelse med lanceringen af den nye topmodel af GoPros legendariske actionkameraer var den indbyggede billedstabilisering. Funktionen har fået navnet HyperSmooth, og den amerikanske producent påstår, at de nu er nået så langt med digital stabilisering, at det er på højde med det, man får med en gimbal, altså et flydende, mekanisk ophæng. Vi er da også svært imponerede over resultatet – i dagslys. Selv når man løber eller kører vildt og voldsomt på fx mountainbike, får man flotte glidende optagelser i 4K med helt op til 60 billeder i sekundet. Det fungerer virkelig godt og er et stort fremskridt i forhold til 6’eren, der også har stabilisering, men slet ikke på samme høje niveau. Er det så på højde med en mekanisk gimbal, som GoPro hævder? Ja, i godt lys er det som antydet svært at se forskel, men om aftenen og natten i kunstig belysning får GoPros softwareløsning en alvorlig udfordring. Den i øvrigt fine videokvalitet sænkes nemlig markant, og resultatet er langt fra godt.
Ud over stabiliseringen er nyhederne sparsomme, men der er nyt menusystem, der kun delvist gør betjeningen smartere. Billedkvaliteten er en smule bedre end 6’erens.
Se den bedste pris lige nu
Conclusion
Billedkvaliteten er en smule bedre end 6’erens.
Specifikationer
- Mærke
- GoPro
- Mio. pixels
- 12
- Brændviddeforl./optisk zoom
- 1
- LCD-skærm
- 2
- Billeder/sekund
- 30