Leica D-Lux 7

Leica D-Lux 7 adskiller sig med sin glatte overflade fra andre kompaktkameraer i samme prisklasse og fremstår både eksklusiv og diskret. Desværre betyder det minimalistiske design, at grebet om kameraet er dårligt. Bag det ydre minder D-Lux 7 en hel del om Panasonic Lumix DC-LX100 II. Alle knapper og indstillinger befinder sig de præcis samme steder, og selv om det ikke fremgår af knappernes navne, er der lige mange funktionsknapper. Zoomobjektivet dækker ligeledes 24-75 mm med en maksimal blænde på F1.7 til F2.8, hvilket er dejlig lysstærkt. Nogle gange har vi kunnet konstatere, at billeddannelsen har varieret mellem Panasonics og Leicas tvillinger, men det er desværre ikke tilfældet her. ­Ligesom vi ikke var imponerede over detaljegraden med LX100 II, er vi heller ikke helt begejstrede over, hvad Leica får ud af den store Micro Four Thirds-­sensor. Skarpheden er ikke i top, ­hvilket især ses i billedhjørnerne – selv på de ­mellemste blændetrin, hvor ­skarpheden ellers burde være optimal. Vi savner flere detaljer fra en sensor på 16,8 mio. pixels. Farvegengivelsen er naturlig med rene farver. Støj er under fin kontrol til og med ISO 6400. Skærmen er berøringsfølsom, og man kan fx placere fokuspunktet med fingeren, mens man har kameraets søger foran øjet. Vi savner dog et joystick til at styre fokuspunkterne, samt at skærmen kan vippes ud. Autofokus reagerer desuden hurtigt og præcist. D-Lux 7 byder på mange fine ­finesser i forhold til betjening og trådløs forbindelse, men den største forskel i forhold til LX100 II er prisen. Sidstnævnte ­kamera koster 7495 kr. – altså 2500 kroner mindre, men så må man også undvære den ­eksklusive fornemmelse, det er at stå med et ­Leica i hænderne.

Conclusion