Leica Q

Leica spiller dristigt ud i en ny kameraklasse, nemlig med et full-frame-kompaktkamera. Det hedder Leica Q og har stærke rødder i fortiden.

#Kamera #Leica
8.8

Kameraet føles som et ægte Leica, også selv om det har et fast Summilux på 28 mm og F1.7. Sensoren er full-frame, så vores forventninger til det nye Leica er høje. Q er diskret og nærmest lydløst at arbejde med, fordi det har centrallukker og ikke spaltelukker. Vi startede med at bruge autofokus, men slog snart over på manuel fokus, der takket være fokushjælpen i den fine, indbyggede elektroniske søger er en drøm at arbejde med. Vi valgte desuden meget hurtigt selv at stille blænden og lade kameraet tage sig af lukkertiden. Her styrer hjulet under højre tommelfinger eksponeringskompensationen. Vælger man automatik, må man imidlertid i menuen for at finde eksponeringskompensationen. Kameraet eksponerer dog ganske sikkert.
Q er nemt og hurtigt at indstille og arbejde med, da det i bund og grund er meget simpelt. Det består af et lækkert metalhus, hvor tal og bogstaver er indgraveret. Der er direkte knapper til det allermest nødvendige. Ringe og knapper føles perfekte, ikke mindst på objektivet, hvor man ud over fokus selv kan stille blænden. Her vælger man også makro, hvorved afstandsskalaen mekanisk ændres til makroområdet. En lækker detalje. Objektivet har en frontlinse, der frækt krummer indad, og det er vel unødvendigt at sige, at det er knivskarpt. Leica kunne dog overveje billedstabilisering.
Q er en dristig satsning i den nye kameraklasse full-frame-kompaktkamera, hvor Sony RX1 er eneste konkurrent. RX1’eren er mekanisk lækker og samtidigt 10.000 kroner billigere. Men det har for det første kun en 35 mm F2.0 vidvinkel, og for det andet har det ingen elektronisk søger. Og heller ikke samme karisma.
Kameraets reaktionstid er ulastelig, og skarphed samt detaljegengivelse er i meget høj klasse. Farvegengivelsen i jpeg er sart, men kan brugertilpasses. Leica forventer dog, at de fleste vil skyde raw med deres Q. Raw tages i det universelle raw-format, dng, og det betyder blandt andet, at alle raw-programmer kan læse filerne, og det er en god ting. Samtidig skal man heller ikke vente på, at ens foretrukne program skal opdateres.
Leica har tilsyneladende stadig ikke mødt nogen, der vil oversætte deres menuer til dansk, og det koster naturligvis lidt på karakteren for brugervenlighed. Menuen er dog overskuelig, så problemet vil være til at overse for de fleste, og er man rigtig hardcore-Lecia-nørd, kører man tysk som menusprog.
Normalt kan man vælge en Leica i sølv eller sort, men Q fås udelukkende i matsort. Med i prisen følger to licenser til den aktuelle version af Lightroom. Leica er i dag langt fra en teknologisk frontløber som i 1920-50, men Q kan da optage noget så nymodens som video i Full HD, og der er indbygget wi-fi. Så det er alligevel lidt banebrydende.

Konklusion

Leica Q er en fornøjelse at se på, en fornøjelse at eje, en fornøjelse at bruge, og så tager det knivskarpe billeder uden fortegning.
Vælger man automatisk blænde og lukkertid, er det besværligt, at man skal finde eksponeringskompensationen i menusystemet. Det trækker lidt ned.

Specifikationer

Mærke
Leica
Mio. pixels
24,0
Brændviddeforl./optisk zoom
1,0
LCD-skærm
3,0
Billeder/sekund
10,0
Max. ISO
50.000