Leica V-Lux 5

Man skal lægge godt mærke til Leica-­ikonet på fronten for at huske, at der er tale om et Leica-kamera. Det er ­nemlig kun en lille ændring i skrifttypen på ­kameraindstillingerne, ­andre farver i ­menuen og integrerede hasper til skulderremmen, der adskiller V-Lux fra kameraet Panasonic Lumix DC FZ1000 II.

Ligesom sin tvilling er der tale om et udmærket zoomkamera med en 1”-­sensor på 20,0 mio. pixels. Det har en ­lysstærk zoomoptik på F2.8-4.0 og 16x ­optisk zoom, hvilket svarer til 25-400 mm. ­Kameraets søger på 2,4 mio. punkter er stor og klar, og søger og skærm viser billederne troværdigt i forhold til både eksponering og farver. For et kamera i denne klasse reagerer autofokussen hurtigt og præcist. Billedkvaliteten er ganske fin, selv om skarpheden kunne være bedre i forhold til prisen. Støj er generende fra ISO 6400, hvilket er normalt i denne klasse. Vi kan godt lide, at der er hele syv programmérbare funktionsknapper, så man efter temperament kan få hurtig adgang til fx fokusindstillinger eller eksponeringskompensation. Ligesom med Panasonics model skal man vænne sig til en højlydt snurren fra kameraets billedstabilisering, når det er tændt. Der medfølger en fin modlysblænde, men desværre ingen oplader, da batteriet oplades direkte via et gammelt usb 2.0-stik. Det gør det ­ret besværligt at oplade flere batterier til den lange fototur.

Da vi testede Leica V-Lux 5, kostede det tilsvarende kamera fra Panasonic ­omkring det halve. Der er derfor gode penge at spare ved at vælge den anden tvilling – hvis du kan leve uden den særlige Leica-feeling.

Conclusion