Leica X Vario

Hvad der ved første øjekast ligner et Leica X2 med zoomobjektiv, er i virkeligheden andet og langt mere. For første gang i et Leica, som er Made in Germany, får man nu kombinationen af en optisk zoom, der svarer til 28-70 mm, en lcd-skærm på 3,0 tommer samt mulighed for videooptagelse i Full HD. Leica er dermed gået hen og blevet helt moderne. Det er heldigvis sket, uden at den umiskendelige Leica-fornemmelse er sat over styr. Faktisk ligger X Vario designmæssigt tættere på de legendariske M-kameraer end de to tidligere X-modeller. Det skyldes, at kameraets overside nu er helt plan. På Leica X2 stikker flashsko og knapper nemlig op. Her får man en fast brændvidde på 24 mm, og modellen fortsætter i handlen til 13.495 kroner. Selv om X-modellerne ligner hinanden designmæssigt, er X Vario større på alle leder og vejer med 680 gram næsten det dobbelte af sine forgængere og ligger bedre mellem hænderne. Ergonomien ville dog være endnu bedre, hvis der var et håndgreb på kameraet.

Oven på kameraet kan man indstille lukkertid og blænde. Sætter man begge på A, indstiller man blænde og lukkertid automatisk. For at opnå lukkertids- eller blændeprioritet under fotografering skal man indstille det ene hjul manuelt og lade det andet blive på A.

Velegnet til reportage

Hjulene går tilpas stramt og flytter sig ikke utilsigtet. Der er separate udløsere til foto og video. Man tænder for kameraet under udløserknappen, og her vælger man samtidig, om man vil tage enkeltfotos eller skyde kontinuerligt med fem billeder per sekund, hvilket er godt til reportagefotos.

Til forskel fra de tidligere X-modeller kører optikken ikke ud og ind, når kameraet tændes og slukkes. Bruger man fokusringen, får man et forstørret billede af billedmidten, så man nemt kan stille helt skarpt. Man kan dog sagtens forlade sig på den hurtige og præcise autofokus. Det gøres ved at indstille fokusringen til AF. Kameraet har sin egen logik, og når man har det mellem hænderne, er det hurtigt og præcist at arbejde med. Dog er menuen nærmest antik og stadig ikke oversat til dansk, hvilket er ærgerligt. Man skal være opmærksom på, at skærmen viser billedet lidt lysere, end det bliver. Vi kom derfor i starten i flere tilfælde til at bruge eksponeringskompensationen for meget.

Støjmåling gav et usædvanligt resultat. Da vi målte støjen på ISO 100, viste kameraet 0,78, som er den laveste måling, vi nogensinde har set. På høj ISO ryger X Vario til gengæld til tops. Det er højst usædvanligt, men giver fin mening for entusiasten. Forklaringen er, at Leica nærmest ikke har nogen støjreduktion. Det betyder, at mange billeddetaljer bevares intakte på høj ISO. Med lidt billedbehandling kan man fjerne støjen i ensartede flader og derved bevare detaljerne andre steder. Derved får man et billede, der ofte er langt bedre, end det ville være blevet, hvis det var støjreduceret i kameraet. Når man har købt og registreret kameraet, får man et link, så man frit kan downloade en fuld version af den aktuelle version af Lightroom. Vi brugte dog Neat Image til støjreduktionen.

Sikker eksponering

Objektivet af typen Vario-Elmar er knivskarpt og kontrastrigt. Faktisk føles det, som om det ikke får lov at vise alt, hvad det kan, fordi kameraets opløsning er på 16,1 mio. pixels.
Eksponeringen er sikker og farvegengivelsen fin i billederne, men farvemætningen kunne med fordel være en smule kraftigere. Det understreger, at Leica forventer, at man billedbehandler sine billeder efter optagelsen.

Billeder kan optages i både jpeg og raw. Begge dele kan optages samtidig, men lidt uforståeligt er det ikke muligt at optage i raw alene. Der er intet anti-alias-filter på kameraets cmos-sensor, og vi fik et par optagelser, der havde kraftig moiré. Efter lidt tilvænning oplevede vi alt i alt Leica X Vario som et både hurtigt, diskret og kompetent reportagekamera. Den høje pris signalerer Leicas eksklusivitet.

Conclusion