Nikon COOLPIX AW120

Som det eneste action kamera i klassen byder Nikon COOLPIX AW120 på 24 mm vidvinkel. Billedkvaliteten er fin, og desuden kan man glæde sig over, at der er gps.

#Kamera #Nikon
8.4

Også i den nyeste version, AW120, fås Nikons action kamera i en camouflage-farvet finish. Det fås dog også i diskret sort, nobel blå eller knaldrød. Billedkvaliteten er fin, hvilket ikke mindst skyldes en god detaljegengivelse. Objektivet er lysstærkt, så man kan holde sig på lavere ISO, og billedstøjen er kraftig på høj ISO for kameraer i denne klasse. Zoomområdet svarer til 24-120 mm. Med 24 mm kan du komme tæt på dit motiv og dermed få færre urenheder i vandet mellem kamera og motiv end med andre modeller i denne klasse. Det er noget, der ses. Til gengæld undrer det, at et så specialiseret kamera ikke har en hvidbalanceindstilling til undervandsfoto. Der er et undervandsprogram, men det er ikke helt så godt, da det låser alle andre indstillinger end billedstørrelse og eksponeringskompensation – og hvidbalancen er den normale Auto. Det koster på billedkarakteren, da hvidbalancen ikke er helt præcis. En funktion, vi synes om, er gps’en. Ud over koordinater i jpeg-filen kan man også på et kort på skærmen vise, hvor billedet er taget, og hvilken vej kameraet pegede. Ergonomien er gennemsnitlig. Man får ikke helt godt fat i det glatte kamera, og pakningen ind til kort, batteri og stik føles ikke helt overbevisende. Knapperne er små og tætsiddende, og specielt zoomknappen er svær at dosere.

Konklusion

Som det eneste action kamera i klassen byder Nikon på 24 mm vidvinkel. Billedkvaliteten er fin, og desuden kan man glæde sig over, at der er gps.

Specifikationer

Mærke
Nikon
Mio. pixels
15,9
Brændviddeforl./optisk zoom
5x
LCD-skærm
3,0
Billeder/sekund
7,0
Max. ISO
6400