Nikon COOLPIX P7700

Nikon COOLPIX P7700 har to fortrin, der gør kameraet til testens måske mest anvendelige. For det første er der objektivet, der dækker området 28-200 mm, og for det andet er der skærmen på 3,0 tommer, der er fleksibel.

#Kamera #Nikon
8.7

Nikon COOLPIX P7700 har to fortrin, der gør kameraet til testens måske mest anvendelige. For det første er der objektivet, der dækker området 28-200 mm, og for det andet er der skærmen på 3,0 tommer, der er fleksibel. Det har dog sin pris. Kameraet er testens største og tungeste, og det er tilmed større end fx Nikons eget systemkamera 1 J2. Det fylder dog langt mindre end et spejlrefleks. En fordel ved størrelsen er, at kameraet ligger rigtig godt i hænderne.

I forhold til forgængeren P7100 er der sket en stribe vigtige ændringer. Den optiske søger er desværre forsvundet, men objektivets lysstyrke er øget med en hel blænde, og billedkvaliteten er forbedret. Det skyldes blandt andet, at opløsningen er steget med 2,0 mio. pixels, samt at den gamle ccd-sensor er udskiftet med en cmos. Vores støjmålinger på især lav ISO er i testens tunge ende, men Nikons detaljegengivelse på ISO 6400 er bedre end Canons. P7700 har hele 18 hjul og knapper til indstilling. Desværre er vigtige funktioner som ISO og hvidbalance lagt i samme indstillingshjul oven på kameraet.

Autofokussen er hurtig og præcis, og det er nemt at justere den ind manuelt, når det ønskes. Videokvaliteten er nu Full HD og dermed klart forbedret i forhold til forgængeren, COOLPIX P7100.

Konklusion

Vi savner den optiske søger. Zoomområdet og den fleksible skærm giver P7700 ekstra anvendelighed.

Specifikationer

Mærke
Nikon
Mio. pixels
12
Brændviddeforl./optisk zoom
7,1x
LCD-skærm
-
Billeder/sekund
28
Max. ISO
6400