Nikon COOLPIX W150

W150 er Nikons bud på et sjovt kamera til de yngste.

af Gearguiden #Kamera #Nikon
7.0

W150 er Nikons bud på et sjovt kamera til de yngste. Det har en nem og pædagogisk menu og klarer fint en strandtur, da det er vandtæt ned til ti meters dybde. Kameraet har 3x optisk zoom, der dækker 30-90 mm. Til undervandsfotos er 30 mm vidvinkel i underkanten, da brændvidden ændres under vand til omkring 45 mm. Bortset fra eksponeringskompensation er det småt med indstillingsmuligheder i det farvestrålende kamera på 177 gram, men til målgruppen er det fint. Autofokus er automatisk med ét centerpunkt, men der er også målsøgende autofokus, som selv registrerer motiver, herunder en fin ansigtsgenkendelse. Der er også kameraeffekter, som de yngste sikkert vil være glade for at lege med, fx spejlinger og bobleeffekter. Opløsningen er desværre kun på 13,0 mio. pixels, og det ses på detaljegengivelsen. Højeste ISO er kun 1600, og selv på ISO 800 er støjen ret generende. Det er sandsynligt, at de yngste vokser fra kameraet til fordel for et af de andre hårdføre kameraer, hvor kvaliteten og kontrollen er bedre for samme pris.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Det er sandsynligt, at de yngste vokser fra kameraet til fordel for et af de andre hårdføre kameraer, hvor kvaliteten og kontrollen er bedre for samme pris.

Specifikationer

Mærke
Nikon
Mio. pixels
13
Brændviddeforl./optisk zoom
3,0x
LCD-skærm
2,7
Billeder/sekund
11
Max. ISO
1600