Olympus PEN E-PL5

Sammen med Panasonic var Olympus pioner inden for systemkameraer. I dag kører Olympus tre serier, nemlig det billige E-PM, luksusudgaven uden søger, E-PL, som vi tester her i version 5, samt det dyre OM-D med elektronisk søger. E-PL5 har arvet Live MOS-sensoren, billedprocessoren og ikke mindst den berøringsfølsomme skærm fra OM-D E-M5.

Logisk menusystem
Olympus opgiver wi-fi som en kamerafunktion, men det kræver, at man køber et trådløst SD-kort. Og så kan alle kameraer bruge wi-fi. Nogle foretrækker et helt rent og glat design. Andre vil gerne have et håndgreb foran på kameraet. Med E-PL5 bestemmer man selv. Håndgrebet følger med og kan let skrues på. Man kan også købe et andet og større som tilbehør. E-PL5 holder den slanke linje trods en ganske stor berøringsfølsom skærm, der kan vippe fra 45 grader ned til hele vejen op, så man kan se den fra kameraets forside, når man tager selvportrætter. I kameraets specielle tilbehørssko kan man montere en vipbar elektronisk søger eller en mikrofon. Menusystemet, inklusive den berøringsfølsomme indstilling, er logisk og velfungerende. Olympus var først med sammenklappelige objektiver, og i version II er det blevet mere kompakt og har fået hurtigere autofokus. Det er skarpt og med kun moderat fortegning. Detaljegengivelsen er ikke helt på niveau med testens bedste, og da billederne ikke får tilført meget skarphed, syner de knap så skarpe. Skarpheden kan dog justeres op manuelt. Eksponeringen er fin, og kameraet ligger pænt i vores målinger for billedstøj. Det har den bedste støjmåling på ISO 200, der er kameraets laveste indstilling. Farverne scorer topkarakter på sine farver, og jpeg-billeddannelsen kan trimmes på både farve, kontrast og skarphed, og billederne kan også optages i raw. Også når det gælder effektfiltre som fx grovkornet sort-hvid gengivelse, var Olympus først. De fleste andre har nu samme mulighed, men ingen gør det bedre end Olympus.

Conclusion