Olympus Stylus XZ-2

Rundt om objektivet sidder en kraftig ring, og ved at vippe en knap nederst på fronten skifter ringen mellem at være fokus- og blændering.

#Kamera #Olympus
8.3

Når man fokuserer normalt, viser skærmen kun et udsnit af billedmidten, så man kan fokusere helt præcist. Det virker fint. I øvrigt er kameraet udstyret med en fleksibel skærm. Olympus XZ-2 har ingen søger, men en elektronisk VF2- eller VF3-søger kan fås som tilbehør for 1603 kroner, hvilket bringer den samlede pris op på niveau med fx Canon PowerShot G16. Ergonomien er ikke helt god, fordi kameraet er tyndest i højre side, hvor man griber om det. Betjening, inklusive menusystemet, er opbygget på samme måde som i PEN-systemkameraerne, og det er godt at arbejde med. Billedkvaliteten er rigtig god med fin farvegengivelse. Skarphed og detaljegengivelse ligger pænt i feltet, mens skyggerne bliver lidt for dybe. Desuden kommer der meget tøndefortegning på især de korteste brændvidder. Kameraets kontrasttilpasning er med andre ord lidt efter de bedste. Målingerne af billedstøj imponerer ikke. I praksis vil man dog opleve billedkvaliteten som god, ikke mindst sammenholdt med den lave pris og lækre finish. Desuden har XZ-2 naturligvis Olympus’ glimrende Art-filtre, der kan få spændende optagelser ud af selv triste motiver.

Konklusion

XZ-2 er lækkert og tager gode billeder og er i det store hele velfungerende. Den attraktive pris gør desuden kameraet til et fornuftigt køb.

Specifikationer

Mærke
Olympus
Mio. pixels
11,8
Brændviddeforl./optisk zoom
4x
LCD-skærm
3
Billeder/sekund
5
Max. ISO
12800