Olympus Tough TG-2 iHS

Den tidligere testvinder får nu kamp til stregen af de bedste konkurrenter. Kameraet fra Olympus er dog stadig rigtig godt med en fin detaljegengivelse.

af Gearguiden #Kamera #Olympus
8.5

Kameraet har et fremragende zoomobjektiv. Det går helt ud på 25 mm, hvilket under vandet svarer til 35 mm, og det er bedre end de fleste konkurrenter. Man bruger stort set kun vidvinkelindstillingen under vandet, og her har objektivet blænde F2.0. Det betyder igen, at kameraet kan holde sig på et ISO-trin eller mere under konkurrenterne og derved få renere billeder. Dette bliver kun bedre af, at TG-2 sammen med Panasonic FT-5 har klassens laveste billedstøj op til ISO 400. På højere værdier, er der støj. Olympus scorer pænt på billedkvalitet på grund af de skarpe og finkornede billeder, men topkarakteren udebliver, fordi farverne ikke er helt i top. Vi fik et markant magenta-stik under vandet på autoindstilling. Der er dog hele fire motivprogrammer alene til undervandsfoto, men de løste ikke problemet. Over vand er farverne fine. Detaljegengivelsen er god for et kamera i denne klasse. Man har et godt greb om kameraet, og Olympus-brugere vil straks føle sig hjemme i menuen. Knapperne er dog lidt små og går tungt. Den sorte krans om optikken kan tages af. Den dækker over tilbehørsholder til filtre og fiskeøjeforsats. Som tilbehør fås et undervandshus, der kan klare 45 meter. Vi glæder os allerede til at prøve efterfølgeren TG-3, der endnu ikke var klar til test.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Den tidligere testvinder får nu kamp til stregen af de bedste konkurrenter. Kameraet er dog stadig rigtig godt med en fin detaljegengivelse.

Specifikationer

Mærke
Olympus
Mio. pixels
11,8
Brændviddeforl./optisk zoom
4x
LCD-skærm
3,0
Billeder/sekund
5,0
Max. ISO
6400