Olympus Tough TG-2

TG-2 har hele fire motivprogrammer til undervandsfotografering alt efter om du snorkler, dykker, skal optage makro eller fange hurtige motiver.

af Gearguiden #Kamera #Olympus
8.7

Olympus er noget dyrere, men det er til gengæld også en klasse over de andre i testfeltet. Objektivet har en vidvinkel på 25 mm, og så er det med F2.0 næsten fire gange så lysstærkt som testens øvrige. Det betyder i praksis, at TG-2 kan køre med kortere lukkertider eller lavere ISO ved det samme lys, og det giver synligt bedre billedkvalitet. Kameraet har som testens eneste blændeprioriteret program, så man kan udnytte den store blænde optimalt. Objektivet kan desuden monteres med to forsatslinser, en telekonverter på 1,7x og en fiskeøjekonverter. Olympus har også gjort et klogt valg ved at holde fast i en beskeden opløsning for så til gengæld at kunne levere en lav billedstøj. TG-2 har hele fire motivprogrammer til undervandsfotografering alt efter om du snorkler, dykker, skal optage makro eller fange hurtige motiver. Både over og under vandet er billedkvaliteten virkelig fin. Især farverne imponerer. Videokvaliteten er også absolut overbevisende. Eneste større svaghed er en beskeden detaljegengivelse, som man dog først bemærker på store print. OLED-skærmen er af særdeles god kvalitet, og pakningerne ind til batteri og stik er overbevisende kraftige. Et andet kritikpunkt er, at betjeningsknapperne desværre er forholdsvis små, og de er stramme at aktivere.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Ved at kombinere et glimrende, lysstærkt objektiv med en relativt lav opløsning og deraf minimal farvestøj rammer Olympus plet trods høj pris.

Specifikationer

Mærke
Olympus
Mio. pixels
11,8
Brændviddeforl./optisk zoom
4x
LCD-skærm
3
Billeder/sekund
5
Max. ISO
6400