Panasonic Lumix DC-G90
Systemkameraet fra Panasonic ligner i sin udformning et klassisk spejlrefleks.
Systemkameraet fra Panasonic ligner i sin udformning et klassisk spejlrefleks. Det skyldes blandt andet den store, gode søger, som er placeret øverst på kameraet. Den leverer et meget fint og roligt billede. Ellers minder udformningen også en del om de større full-frame-modeller i S-serien, men det forseglede G90 er med sine kun 533 gram betydeligt lettere. Kameraet ligger godt i hånden, og placering af knapper samt den intuitive menu gør det nemt at betjene. G90 benytter en Four Thirds-sensor, der er mindre end mange af konkurrenternes APS-C-sensorer. Billedkvaliteten er dog fin med gode detaljer og flotte farver, så længe man holder sig på ISO 6400 og derunder. Autofokussen er kun kontrastbaseret og virker knap så stabil som flere af konkurrenternes hybridfokus. Kameraet har både ansigtsgenkendelse og øjeregistrering, som gør det fint. Også den fem-aksede billedstabilisering præsterer godt. Prisen er faldet markant siden lanceringen.
Se den bedste pris lige nu
Conclusion
Kameraet har en stor og klar elektronisk søger. Høj brugervenlighed med god menu.
Kun kontrastbaseret autofokus. Sort søger under serieoptagelse.
Specifikationer
- Mærke
- Panasonic
- Mio. pixels
- 20,2
- Brændviddeforl./optisk zoom
- 2,0
- LCD-skærm
- 3
- Billeder/sekund
- 9
- Max. ISO
- 25600