test_17_pana_01

Panasonic Lumix DC-GX800

Flot billedkvalitet fra det lille kamera. De avancerede indstillinger er godt gemt.

#Kamera #Panasonic
8.6

Charmen ved DC-GX800 er, at det er lille, lækkert og nemt at gå til. Umiddelbart er prisen høj, men prisen er inklusive objektiv. Det lille objektiv på 12-32 mm, svarende til 24-64 mm med den indregnede brændviddeforlængelse på 2,0x, matcher kameraet perfekt. I omfang er det reelt samme størrelse som Nikon 1-serien med mindre sensorer. Med til at holde størrelsen nede er, at kameraet bruger microSD-kort. Skærmen kan desuden vippes hele vejen rundt til selfies. Billedkvaliteten er flot med høj skarphed, fine detaljer og flotte farver. Kameraet kan tage 4K-video og -foto, sådan at du kan trække en jpeg-fil på 8,3 mio. pixels ud af et videoklip, så man kan fange det helt rigtige øjeblik. Fokusering sker nemmest ved at pege på det, der skal være skarpt. Ved kontinuerlig autofokus kan man eksempelvis ved video trække fokus rundt i billedet. Fokuseringen reagerer en anelse langsomt.

Konklusion

GX800 er en fin, lille pakke, og mange begynderfotografer vil også her få alt, hvad de har brug for.

Specifikationer

Mærke
Panasonic
Mio. pixels
16
Brændviddeforl./optisk zoom
2
LCD-skærm
3
Billeder/sekund
10
Max. ISO
25600