Panasonic Lumix DC-GX880
Panasonic udsender nye kameraer med en rekordhøj frekvens, og med DC-GX880 er tallet oppe på syv modeller allerede i år.
Panasonic udsender nye kameraer med en rekordhøj frekvens, og med DC-GX880 er tallet oppe på syv modeller allerede i år. Desværre er der ikke mange nyheder at spore. Kameraet er stort set identisk med forgængeren DC-GX800, som kan fås for kun 2392 kroner inklusive samme optik. Medmindre du sætter særlig pris på fx funktioner til selvportrætter om aftenen og et bedre greb, kan du roligt nøjes med den gamle model.
GX880 markedsføres til modebloggere, men flere gode egenskaber gør det også attraktivt for entusiaster, der har brug for et lille kamera. Autofokus er hurtig og sikker, og vi skød blandt andet serier af en lynhurtig rutsjebane i en forlystelsespark, hvor stort set alle fotos blev knivskarpe. Også ansigtsgenkendelse og øjeregistrering fungerer godt. Eksponeringen er desuden god, og vi fik sjældent brug for eksponeringskompensation. Op til ISO 12.800 klarer kameraet sig fint. Intet af dette adskiller dog DC-GX880 fra forgængeren. Billedkvaliteten fra Four Thirds-sensoren er generelt flot med fine farver og gode detaljer, selv om der til prisen findes modeller med større sensor, finere detaljer og elektronisk søger, fx Fujifilm X-T100.
GX880 er det mindste systemkamera på markedet. Det ligner et kompaktkamera og kan snildt glide ned i en jakkelomme. Til gengæld må du undvære elektronisk søger. Den fleksible, berøringsfølsomme skærm kan vippes lodret op, hvor kameraet automatisk skifter til selfieindstilling med automatisk nedtælling, når udløserknappen trykkes i bund. Skærmen gør kameraet til et fint valg for video-entusiaster, der vil have bedre 4K-video end en smartphone kan tilbyde. Det er på mange måder et charmerende og lækkert kamera, Panasonic har produceret, og størrelsen gør, at du stort set altid kan have det med dig. Alligevel står vi tilbage med en underlig smag i munden, for prissætningen matcher ikke konkurrenterne.
Se den bedste pris lige nu
Conclusion
Sikker autofokus fanger selv hurtig action. Flot billedkvalitet med fine og klare farver. Let og kompakt med nem betjening. Kameraet har ingen optisk søger. Dyrt i sin klasse.
Specifikationer
- Mærke
- Panasonic
- Mio. pixels
- 15,8
- Brændviddeforl./optisk zoom
- 2,0x
- LCD-skærm
- 3,0
- Billeder/sekund
- 10
- Max. ISO
- 25600