Panasonic Lumix DC-TZ95

TZ-95 er et avanceret lille superzoomkamera med 30x zoom, som dækker 24-720 mm.

af Gearguiden #Kamera #Panasonic
8.7

TZ-95 er et avanceret lille superzoomkamera med 30x zoom, som dækker 24-720 mm. Kameraet minder ganske meget om den direkte konkurrent Sony CyberShot DSC-HX99, og billedkvaliteten er da også ret ens. På maksimal vidvinkel er skarpheden bedst på blænde F3.3 til F4.0, mens detaljerne bliver uldne ved F6.4. Skarpheden bliver bedre ved brændvidder over 45 mm, og på fuld tele er der ret fine detaljer ved F6.4. Den lille sensor, der er 30 gange mindre end ­sensoren i et full-frame-kamera, sætter dog sine begrænsninger, hvilket især kan ses i detaljegengivelsen – men det er både forventeligt og almindeligt i denne klasse.

Den optiske billedstabilisering tager fint fat og er en god hjælp, især ved fuld tele. Støj bliver generende fra ISO 1600. Menuen er overskuelig, og mange af knapperne er programmérbare. Det gælder også kontrolringen omkring objektivet, som vi satte til at styre eksponeringskompensation. På trods af en hurtig autofokus bliver DC-TZ95 slået af Sonys udgave med et mulehår, idet den er en anelse billigere og har en rigtig fin øjeregistrering.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

På trods af en hurtig autofokus bliver DC-TZ95 slået af Sonys udgave med et mulehår, idet den er en anelse billigere og har en rigtig fin øjeregistrering.

Specifikationer

Mærke
Panasonic
Mio. pixels
20,2
Brændviddeforl./optisk zoom
30x
LCD-skærm
3
Billeder/sekund
10
Max. ISO
6400