Panasonic LUMIX DMC-FT4

Gps’en er testens bedste og slår endda Nikons. Den kan holde forbindelsen til satellitter, også selv om kameraet er slukket, og man vælger selv, hvilke oplysninger man vil have vist, som fx lokale bynavne eller koordinater.

af Gearguiden #Kamera #Panasonic
8.6

FT4 har et lidt for lille håndgreb, og kameraet er glat, så det er svært at få et godt greb om kameraet især i vandet. Pakningen ind til batteri, stik og kort er tynd og spinkel, men bør kunne holde, hvis man passer på den. Vi oplevede ingen problemer. Menuen er logisk opbygget, men der dukker lidt for meget uinteressant information op, som fx en insisterende advarsel om, hvordan man fornuftigt bruger kameraet under vand. Gps’en er testens bedste og slår endda Nikons. Den kan holde forbindelsen til satellitter, også selv om kameraet er slukket, og man vælger selv, hvilke oplysninger man vil have vist, som fx lokale bynavne eller koordinater. Leica Vario-Elmar-objektivet er skarpt i midten, mens hjørnerne er under middel. Fortegning og vignettering er til gengæld fint under kontrol, og billedstøj er testens laveste. ISO går så kun op til værdien 1600. Med en funktion kaldet High Sensitivity Mode kan den maksimale ISO-værdi hæves til 6400, men så falder opløsningen til 3,1 mio. pixels, og samtidig tager en indbygget støjreduktion så hårdt fat, at detaljer bliver udviskede. Farvegengivelsen er pæn under alle lysforhold, også under vandet og ikke mindst i gråvejr. Video står rent og klart med gode farver, og lyden er god. FT4 fås i sort, sølv, blå eller skrigende orange.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

FT4 er et glimrende kamera med en meget fin gps-funktion, og billedkvaliteten hører til i den bedre ende. Men det kræver meget lys.

Specifikationer

Mærke
Panasonic
Mio. pixels
12
Brændviddeforl./optisk zoom
4,6x
LCD-skærm
2,7
Billeder/sekund
3,7
Max. ISO
1600