Panasonic LUMIX DMC-FT5

Panasonic FT5 er et effektivt og veludstyret kamera, der sjældent svigtede og gav os masser af skarpe og veleksponerede billeder i fine farver.

af Gearguiden #Kamera #Panasonic
8.7

DMC-FT5 ligner sin forgænger FT-4 til forveksling, men er klart bedre. Det er opdateret med en skærm på 3,0 tommer med dobbelt så mange punkter. Opløsningen er bedre, og serieoptagelser kan nu tages med ti billeder i sekundet, hvilket er en fordel ved action. Desuden har kameraet nu wi-fi med NFC-tilslutning, og batteriet holder til 20 procent flere optagelser. Der er dog stadig plads til forbedringer. Vi havde gerne set mere vidvinkel end 28 mm, ligesom ergonomien kunne være bedre. Her er FT5 dog hverken værre eller bedre end de fleste konkurrenter. Autofokussen er ret sikker og billedkvaliteten er virkelig god. Leica-optikken giver god skarphed, bakket op af sensorens fine detaljegengivelse og minimal billedstøj for et kamera i denne klasse. Under vand oplevede vi et lidt for kraftigt farvestik. Over vand er farverne derimod i orden. Det trækker ned, at knapperne er små og tunge, og at der er for megen irriterende advarselstekst på skærmen, som fx at man skal huske at lukke batteridækslet, før man hopper i vandet. Et par store plusser i karakterbogen er den meget fine videokvalitet, samt den brugervenlige gps, der blandt andet kan indstilles til at være tændt konstant og med et grønt lys oven på kameraet indikerer, at der er kontakt til satellitterne.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Panasonic FT5 er et effektivt og veludstyret kamera, der sjældent svigtede og gav os masser af skarpe og veleksponerede billeder i fine farver.

Specifikationer

Mærke
Panasonic
Mio. pixels
15,9
Brændviddeforl./optisk zoom
4,6x
LCD-skærm
3
Billeder/sekund
10
Max. ISO
3200