Panasonic Lumix DMC-FZ300

Raw giver optimal fotokvalitet. Lysstærkt objektiv. Prisen er høj for et kamera med kun 24x zoom.

af Gearguiden #Kamera #Panasonic
8.8

Sammenligner man specifikationerne med det langt billigere FZ200, er der ikke stor forskel. Et zoomobjektiv på 25-600 mm og F2.8, alt i programmer, tilbehørssko, elektronisk søger og en skærm, der kan vippe og dreje i alle retninger. Men der er forskel. FZ300 er simpelthen et mere moderne kamera. Søgerbilledet er markant større og bedre, lcd-skærmen er berøringsfølsom, og så har kameraet ikke mindst en langt bedre multizoneautofokus. Desuden har FZ300 wi-fi. En opløsning på 12,0 mio. pixels lyder ikke af meget, men det er fornuftigt i betragtning af den lille sensor, og man skal op i A3-print eller hårde beskæringer, før man ser, at detaljegengivelsen er lidt lavere. Billeddannelsen er fin med forsigtige farver og høj skarphed. Alt kan brugertilpasses, og kameraet kan tage raw. Objektivet, der er lavet i samarbejde med Leica, holder F2.8 i hele zoomområdet. Derfor kan FZ300 arbejde på lavere ISO og dermed levere bedre billedkvalitet. Som klassens eneste, kan FZ300 optage video i 4K.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Meget fin billedkvalitet. Både søger og skærm er gode, og man kan skyde i raw. Der er video i 4K.

Specifikationer

Mærke
Panasonic
Mio. pixels
12,1
Brændviddeforl./optisk zoom
24x
LCD-skærm
3
Billeder/sekund
12
Max. ISO
6400