test_13_pana_01

Panasonic Lumix DMC-GX80

Nem fokusering med fingeren på skærmen. I fotosammenhæng savner vi en højere opløsning.

#Kamera #Panasonic
8.6

Specielt med det lille kitobjektiv på 12-32 mm, der svarer til 24-64 mm, ser GX80 ikke ud af meget, men vinder ved nærmere bekendtskab. Der er nærmest alt i indstillingsmuligheder, herunder at du kan styre fokuspunktet på skærmen med din tommelfinger, mens du ser i søgeren. Det er effektivt. Skærmen er god og kan vippes. Trods fine specifikationer er søgeren lille og mindre skarp end konkurrenternes. Selv om sensoren er lille, og opløsningen lav, leverer GX80 en overraskende god billedkvalitet. Video kan optages i 4K, og kameraet har funktionen 4K Photo, hvor du kan optage en hurtig bevægelse på video og derefter i kameraet pille en enkelt frame med højdepunktet ud som et jpeg-billede, der har kvalitet til print i A4. GX80 er lillebror til det 1500 kroner dyrere GX8. Den største forskel er, at søgeren i GX8 kan vippes.

Konklusion

Til kun 4918 kroner med objektivet på 12-32 mm er GX80 det billigste kamera i klassen og et fint valg.

Specifikationer

Mærke
Panasonic
Mio. pixels
16
Brændviddeforl./optisk zoom
2
LCD-skærm
3
Billeder/sekund
8
Max. ISO
25600