Panasonic Lumix DMC-LX100

Tiltalende kamera med Leica-fornemmelse.

af Gearguiden #Kamera #Panasonic
8.5

I betragtning af objektivets fornemme lysstyrke, den indbyggede søger og det gode håndgreb på fronten er LX100 et kompakt og velfungerende kamera med tydelige træk fra Leicas M-modeller. Der står da også Leica på objektivet. Kameraet har Ligesom Fujifilm X100T intet programhjul. Også her vælges program via lukkertidshjul eller blænderingen på objektivet. Resten foregår i menuen. Søgeren har en høj opløsning, men alligevel er billedet ikke det klareste, vi har set, og skærmen kan ikke vippe. Menuen er mere kompliceret end nødvendigt. En kraftig ring på objektivet fungerer som elektronisk zoomring, men stilles kameraet til manuel fokus, bruges ringen til det. Desværre medfører den lave opløsning på 12,7 mio. pixels, at kameraet gengiver synligt færre detaljer i motivet i forhold til de bedste konkurrenter. Både søger og skærm gengiver lys og farve korrekt. Som udgangspunkt har billederne en lav kontrast og ser lidt tamme ud, hvis man bruger dem direkte. Kameraet kan optage 4K-video direkte på et SD-kort.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Ikke klassens bedste billedkvalitet, men LX100 er indbydende, og der er mange funktioner til en god pris.

Specifikationer

Mærke
Panasonic
Mio. pixels
13,0
Brændviddeforl./optisk zoom
3,1x
LCD-skærm
3,0
Billeder/sekund
11,0
Max. ISO
25.600