Panasonic Lumix DMC-LX7

Et kamera i denne klasse vil ofte blive brugt til familie- og feriefotografering.

af Gearguiden #Kamera #Panasonic
7.1

For at få alle ved bordet med på billedet og for at slippe for at bruge blitz er det en fordel med ekstra vidvinkel og lysfølsomhed. Det klarer LX7 bedre end de fleste ved at byde på 24 mm og F1.4, der glider til stadigvæk acceptable F2.3 på den længste brændvidde, der er 90 mm. Skærmen er fast, og der er ingen søger, men en elektronisk søger fås som tilbehør. Betjeningen er klassisk Panasonic med en god motivgenkendelse og en effektiv knap, der med et tryk skifter mellem at styre eksponering og eksponeringskompensation. Der er en velfungerende Quick-menu, hvor man kan klare det meste og direkte knapper til blandt andet ISO og hvidbalance. Fokuseringen er besværlig at arbejde med, uanset om man skal placere fokuspunkter, fokusere manuelt eller optage makro. Sidstnævnte kræver et motivprogram, der låser eksempelvis kompensationen. Billedkvaliteten er skuffende, hvor det især er svært at holde styr på højlys og kontrast og at finde en god grundindstilling til farvemætningen. Støj er fint under kontrol. Det pludselige dyk på ISO 12.800 skyldes dog, at billedstørrelsen her reduceres til 3,1 mio. pixels. Rundt om objektivet er der en knap til valg af fokusmetode. LX7 fås i sølv eller sort.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Trods et lysstærkt objektiv med 24 mm vidvinkel og en god pris imponerer LX7 ikke. Det er svært at styre kontrast, og fokusering er besværlig.

Specifikationer

Mærke
Panasonic
Mio. pixels
10
Brændviddeforl./optisk zoom
3,8x
LCD-skærm
3,0
Billeder/sekund
11
Max. ISO
12800