Pentax KP
Ligesom Pentax’ WR-objektiver er KP tætnet. Autofokus er besværlig at indstille og lidt langsom.
Designmæssigt er Pentax KP en forenklet version af Pentax’ full-frame-kamera, K-1. KP er dog mærkbart mindre og lettere end K-1, men stadig vejrforseglet. Kameraet har desuden en unik og fiks detalje. Hvis det ikke ligger godt i hånden fra start, kan du nemlig skifte mellem tre medfølgende håndgreb, til kameraet får præcis den størrelse mellem hænderne, der passer dig. KP rummer mange fine detaljer, eksempelvis en knap, der kan gemme et netop taget jpeg-billede til raw, og mulighed for at optage HDR direkte i kameraet. Andre funktioner er mindre heldige. Fx hopper den indbyggede blitz ikke højt nok op, så objektivet på 16-85 mm skygger for lyset selv uden modlysblænde. Desuden er autofokus besværlig at indstille og ikke på niveau med de bedste. Kameraet kan føles lidt tungt at arbejde med. Billedkvaliteten er fin med glimrende farve og god skarphed. Den kan naturligvis justeres i menuen. ISO går højt op, men man bør holde sig under ISO 25.600. Pentax KP er blevet næsten halveret i pris, siden det blev introduceret, og nu virker prisen rigtig.
Se den bedste pris lige nu
Conclusion
Et robust kamera til en fin pris. Billedkvaliteten er fin, men autofokus hører ikke til klassens bedste.
Specifikationer
- Mærke
- Pentax
- Mio. pixels
- 24
- Brændviddeforl./optisk zoom
- 1,5
- LCD-skærm
- 3
- Billeder/sekund
- 7
- Max. ISO
- 819200