test_16_ricoh_01

Ricoh Theta S

Billederne er flotte. Meget stabilt at arbejde med. Video bliver pixeleret. Beskeden hukommelse.

af Gearguiden #Tilbehør #Ricoh
8.6

Designet er enkelt, elegant og gennemtænkt. Det kun 13 mm brede kamerahus gør, at de to fiskeøjeobjektiver sidder meget tæt, og billederne smeltes derfor meget pænt sammen. På siden sidder tre knapper: tænd, wi-fi og skift mellem foto og video, og det, du har valgt, viser sig som et blåt ikon på kameraets front. Faktisk savnede vi slet ikke et display. Det er nemt at få Theta S til at spille med wi-fi og appen, der i øvrigt er simpel og intuitiv at arbejde med, og billedkvaliteten af ikke mindst stillbillederne er fin. Også videoen er god, om end synligt mere pixeleret og ikke helt i top i denne klasse. Der er beskeden indbygget hukommelse på 8,0 gigabytes. En blød taske medfølger, og der er et standard stativgevind i bunden af kameraet. Theta S er udført i en flot, mat finish, der desværre er lidt for modtagelig for fedtede fingre.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Theta S er enkelt, gennemtænkt og tager gode billeder og flot video, og så er det en fornøjelse at arbejde med.

Specifikationer

Mærke
Ricoh