Ricoh GR

Ricoh GR er et diskret kompaktkamera, men betjeningen er besværlig. Billedkvaliteten er desuden skuffende – ikke mindst når man kommer over ISO 3200.

af Gearguiden #Kamera #Ricoh
7.5

GR-modellen fra Ricoh er et klassisk kompaktkamera til gadefotografering med rødder helt tilbage til den analoge tid. Modellen er klassens mindste og letteste, og med sin matsorte finish er den ganske anonym, hvilket er positivt til gadefotografering. Alligevel har GR en stor APS-C-sensor. Det faste objektiv på 28 mm er af god kvalitet, og kameraet ligger pænt, når det gælder billed­støj op til ISO 3200. Lige ud af kameraet er der svag mellemtonekontrast, skarphed og farvemætning. Dertil kommer, at kameraet er tilbøjelig til at undereksponere lyse motiver. Lcd-skærmen gengiver eksponering rigtigt, men desværre ikke farverne. Det er oplagt at skyde raw-fotos med Ricoh GR for at få den optimale billedkvalitet ud af kameraet, men bufferen er 5,2 sekunder om at fordøje hvert billede. Oven på kameraet er et hjul med lås på til valg af automatik. Bogstaverne er blanke og derfor nemme at se i svagt lys. Der er to programmérbare funktionsknapper og en særlig knap til digitale effekter. Via en lille kontakt bag på kameraet vælger man, om man vil indstille fx ISO. Værdien indstilles så med hjulet foran på kameraets greb. Det virker, men det er lidt for bøvlet, og den alternative løsning bidrager sammen med den lille menutekst til, at kameraet langt fra er intuitivt og nemt at arbejde med.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Ricoh GR er et diskret kompaktkamera, men betjeningen er besværlig. Billedkvaliteten er desuden skuffende – ikke mindst når man kommer over ISO 3200.

Specifikationer

Mærke
Ricoh
Mio. pixels
16,1
Brændviddeforl./optisk zoom
1x
LCD-skærm
3
Billeder/sekund
4
Max. ISO
25600