Sigma sd Quattro

Sigma sd Quattro

Sigmas nye systemkamera er på vigtige punkter voldsomt begrænset, men trods svagheder kan det være et hit til den rette feinschmecker.

#Kamera #Sigma
7.4

Sigma sd Quattro er et overras­ken­de stort systemkamera, hvor objektivfatningen rækker lige så langt ud fra kamerahuset som det i øvrigt gode håndgreb. Årsagen er, at kameraet benytter Sigmas SA-objektiver, der oprindeligt er bygget til spejlreflekser. Autofokus kan være noget langsom. Er der svagt lys, går der ofte et helt sekund eller mere, før kameraet melder, at der er stillet skarpt. Så selv om Sigma fremhæver, at autofokus er af hybridtypen med hurtig fasedetektion, skal du væbne dig med tålmodighed. Til gengæld rammer fokus altid plet. Det er også værd at fremhæve, at den elektroniske søger går i sort i ganske lang tid, mens billedet skrives til hukommelseskortet. Så alt i alt er dette kamera altså mest henvendt til dem, der kan acceptere et adstadigt tempo.

Det hører med til historien, at ergonomien er virkelig god, og man glemmer hurtigt, at sd Quattro bestemt ikke er nogen fartdjævel, når man kommer hjem og ser billederne. Detaljegengivelsen er helt fantastisk og specielt imponerende set i lyset af, at det er et APS-C-kamera og ikke full-frame. Her viser den særlige Foveon-sensor, der opfanger alle farver i hver pixel, sin berettigelse. De helt fine detaljer gengives uden at blive kantede eller uldne. Farver og kontrast er også glimrende, så selv med jpeg-filer får man det store smil frem. Sensoren har dog også ulemper, for desværre opnår man kun den høje kvalitet på lave ISO-værdier. Allerede på ISO 400 er der en del støj i halvsvagt lys, og ved ISO 1600 bliver farverne ganske enkelt ikke gengivet korrekt. Det er håbløst at bruge ISO 6400, men holder du dig på lav ISO, får du høj billedkvalitet med masser af detaljer.

Sigma sd Quattro fylder noget mere end fx et full-frame-systemkamera fra Sony, men størrelsen gør, at man får et solidt greb om kameraet, og der er en fin fordeling af knapper og hjul. I siden af skærmen er der et lille, særskilt display med dedikerede knapper til at vise og styre de mest vigtige kameraindstillinger som program, ISO og lysmålermetode. Displayet kan tændes og slukkes uafhængigt af skærmen, og konceptet fungerer virkelig godt. Det kunne andre kameraproducenter lære noget af. Vi sætter også stor pris på, at der er en dedikeret knap til at vælge visning på skærm, elektronisk søger eller en Auto-funktion til automatisk at skifte imellem dem, alt efter om man har øjet for søgeren eller ej. Alt i alt er kameraet en fornøjelse at arbejde med, når man lige ser bort fra de noget sløve reaktionstider.

Der er kun ni fokuspunkter at vælge imellem, og selv om de ni felter kan ændres i størrelse, kan man kun vælge et ad gangen, så dette kamera er bestemt ikke gearet til at fange de vilde actionmotiver. Videooptagelser kan man i øvrigt glemme alt om, for den funktion har sd Quattro ikke.

Man skal lige være opmærksom på, at raw-filerne fra sd Quattro på nuværende tidspunkt ikke kan åbnes i hverken Lightroom eller Capture One Pro, så man er nødt til at bruge den gratis raw-konverter Sigma Photo Pro. Programmet er langsomt og tilbyder ikke at rette op på fortegning, som er en optisk fejl, der giver krumme linjer. Vi testede kameraet med det skarpe objektiv 30mm F1.4 DC Art, men den tydelige tøndeforvrængning rettes desværre ikke automatisk på jpeg-filerne. Vi så også en del kromatisk aberration – altså misfarvede kanter i overgange mellem lyst og mørkt. Man kan få objektivet på 30 mm i kit med sd Quattro for 7845 kroner.

Konklusion

Har detaljegengivelse af høj klasse og billeder med flotte farver og kontrast. Sikker hvidbalance og eksponering samt glimrende ergonomi.
Meget langsom autofokus og elendig billedkvalitet på høje ISO-værdier. Dette kamera er bestemt ikke gearet til alle typer fotoopgaver.

Specifikationer

Mærke
Sigma
Mio. pixels
20
Brændviddeforl./optisk zoom
2
LCD-skærm
3
Billeder/sekund
4
Max. ISO
6400