Sony Alpha7R IV

Detaljegengivelsen fra Sonys nye topmodel er så overvældende, at vi slet ikke kunne lade være med at nærstudere billederne i 100 procent ved computeren for at nyde de mange detaljer, man får med 60,2 mio. pixels.

En jpeg-fil fylder omkring 30 megabytes, mens en raw-fil lægger beslag på 123 megabytes. Størrelsen taget i betragtning klarer kameraets buffer sig fint. Ad flere omgange skød vi blandt andet vandskiløb, og ved lange serier med 10,0 billeder i sekundet i både raw og jpeg, måtte vi af og til vente, mens billeder blev skrevet til et hurtigt kort, men det er normalt.

Vi var spændt på, om autofokussen også kunne følge med, men her blev enhver tvivl sat til vægs. Den høje opløsning afslører nådesløst fokusfejl, men stort set i alle skud, uanset om det var portrætter, hvor øjeregistreringen fik lov at arbejde, eller action, lå fokus præcis, hvor vi ønskede.

Kameraet eksponerer desuden perfekt. De mange pixels betyder dog, at støjhåndteringen ved høj ISO ikke er helt så imponerende, når man zoomer ind til 100 procent, men absolut acceptabel op til og med ISO 6400.

Alpha7R IV fremstår robust med opdaterede dæksler, og knapperne er gedigne med en kraftigere og lækker fjedring. Grebet er blevet større, så man holder langt bedre på kameraet. Indstillingshjulene kører også bedre, og vi er især glade for låsen på hjulet til eksponeringskompensation. Tidligere kunne den let skubbes ved et uheld. Indstillingshjulet bagpå mangler den eksklusivitet, knapperne har, og så skuffer det, at lcd-skærmen på 3,0 tommer har en opløsning på kun 1.440.000 punkter. Mange konkurrenter har 2.100.000. Det er heller ikke muligt at raw-konvertere i kameraet. Til gengæld kan man lave Pixel-Shift-optagelser med 16 skud, som på computeren kan smeltes sammen til et foto på hele 241 mio. pixels. Det fungerer overraskende godt – så længe motivet står helt stille.

Conclusion