test_4_Sony A7SII_01

Sony Alpha7S II

Høj lysfølsomhed og fem­akset billedstabilisering. Laveste opløsning i klassen.

af Gearguiden #Kamera #Sony
8.7

Alpha7S II er et spændende specialkamera, der stik imod trenden er gået ned i opløsning til 12,0 mio. pixels. På grund af sine færre og dermed større pixels kan man vælge ISO 409.600. Her er billedkvaliteten dog ikke god, og selv ISO 204.800 skal kun bruges i nødstilfælde. ISO 102.400 er derimod udmærket. I de fleste sammenhænge er 12,0 mio. pixels tilstrækkeligt, men ved hårde beskæringer eller store print giver den lave opløsning synlig pixelering. Alpha7-modellerne er mærkbart mindre og lettere end spejlrefleks, mens objektiverne fylder og vejer det samme.

Skærmen på 3,0 tommer er fleksibel. Knappen til eksponeringskompensationen er velplaceret, mens kameraet i øvrigt er noget mere besværligt at indstille end konkurrenterne. Hvor Sony Alpha7R II har hybridfokus, har Alpha7S II udelukkende kontrastbaseret autofokus, hvilket mærkes på de store brændvidder.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Et spændende specialkamera til video og optagelser i helt svagt lys. Til allroundbrug er Alpha7R II et bedre valg.

Specifikationer

Mærke
Sony
Mio. pixels
12
Brændviddeforl./optisk zoom
1
LCD-skærm
3
Billeder/sekund
5
Max. ISO
409600