Sony Cyber-shot DSC-HX300

Med et brændviddeområde fra 24 mm til 1200 mm kan man fange stort set alle typer motiver med HX300. Den vilde tele stiller dog store krav til kameraets billedstabilisering, så Sony har placeret et ekstra gyro-element i den forreste linsegruppe til at korrigere for kamerarystelser. Også kameraets autofokus er blevet forbedret, og vi kunne under vores test konstatere, at vi ikke én gang fik et uskarpt billede på den yderste brændvidde, hvilket er virkelig imponerende. HX300 kan skyde ti billeder i sekundet, og den rappe autofokus sikrer også her, at de fleste billeder bliver skarpe.
Sony HX300 er tydeligvis inspireret af det design, som man kender fra spejlreflekskameraerne, og især det formstøbte håndgreb får kameraet til at ligge perfekt i hånden. HX300 sprudler af manuelle muligheder og genvejsknapper, men vi ærgrer os dog over, at kameraet ikke kan optage i raw.

Pas på med ISO-værdierne
Skærmen er fleksibel og har en opløsning på 921.600 punkter, men den er desværre ret utydelig, når man fotograferer i solskin. På papiret er det derfor fint, at HX300 har en lille elektronisk søger, men desværre er den uskarp, så vi foretrak at benytte skærmen hele tiden.
Kameraets billedkvalitet er godkendt, så længe man holder sig under IS0 400. Farvegengivelsen er lidt for mættet efter vores smag, og farverne er ikke helt rene, men skarpheden og detaljegraden er fornuftig til og med ISO 200.Kameraets opløsning er på hele 20,4 mio. pix–els, så man kan beskære sine billeder kraftigt. Den høje opløsning betyder dog, at hver pixel bliver ganske lille, og det koster. Sony vælger at dæmpe billedstøjen med en kraftig støjreduktion, så billederne bliver decideret uskarpe, og detaljerne drukner i noget, der ligner en højglanspoleret overflade. Vi vil derfor fraråde at fotografere på ISO-værdier over 200. Holder man sig i det lave område, er HX300 nemlig et kreativt og inspirerende bekendtskab.

Conclusion