Canon EF-M 32mm F1.4 STM
Skarpt og godt objektiv, der balancerer fint på de små, lette M-kameraer. Giver nye muligheder for at fotografere i udfordrende lysforhold. Ingen billedstabilisering og faldende skarphed på kortere afstande. ES-60 modlysblænden skal købes separat og koster 290 kroner.
Canons nye 32mm F1.4 til systemkameraerne i M-serien svarer rundt regnet til 50 mm til full-frame. Det åbner tre vigtige, nye muligheder.
For det første er det 2,6 blændetrin mere lysstærkt end M-seriens zoomobjektiver i normalområdet. Det betyder, at du kan skyde i svagere lys og fx kan køre på ISO 400 under de samme lysforhold, der ville kræve ISO 2500 med et af zoomobjektiverne. For det andet kan du arbejde med en mindre dybdeskarphed, og skal du bruge blitz, vil den for det tredje række over dobbelt så langt, som hvis du brugte et af zoomobjektiverne.
Objektivets skarphed er meget fin over hele billedfladen allerede fra fuld blænde. Nærgrænsen er helt nede på 23 cm, men på de korteste afstande falder skarpheden. Vignettering og fortegning ses ikke. Objektivets mekaniske kvalitet ligger dog noget under de bedste i klassen til andre systemer.
Se den bedste pris lige nu
Conclusion
Objektivets mekaniske kvalitet ligger dog noget under de bedste i klassen til andre systemer.
Specifikationer
- Mærke
- Canon