Fujifilm FUJINON XF 100-400mm F4.5-5.6 R LM OIS WR
Kanon fra Fujifilm
Denne nyhed er den kraftigste zoom i X-systemet, og den imponerer ved at være knivskarp over hele zoomområdet selv fra fuld blænde. Der er kun et svagt strejf af vignettering på fuld blænde og ingen fortegning. Vi testede på både X-T1 og X-Pro2, og med begge kameraer reagerede autofokussen hurtigt og præcist. Brændvidden svarer til 152-609 mm, og er det ikke nok, kan den forlænges med Fujifilms telekonvertere på 1,4x eller 2,0x. Mekanisk er konstruktionen lækker. Der er letløbende zoom-, fokus- og blænderinge samt fire knapper til blandt andet at slå den indbyggede, optiske billedstabilisering fra. Gør man det, mens man kigger i søgeren, kan man se, hvor kraftigt den tager fat. Objektivet er tætnet 13 steder, og frontlinsen er behandlet med en vandafvisende belægning.
Se den bedste pris lige nu
Conclusion
Topklasse skarphed og hurtig autofokus.
Stor på den lette og kompakte X-serie.
Specifikationer
- Mærke
- Fujifilm