Fujifilm FUJINON XF23mmF1.4 R

Med det yderst lysstærke og skarptegnende nye objektiv understreger Fujifilm, at deres X-kameraserie er klar til at tage kampen op med de store konkurrenter.

af Gearguiden #Objektiver #Fujifilm
8.6

Ti forskellige objektiver med X-bajonet findes der på nuværende tidspunkt i storsatsende Fujifilms portefølje. Objektiverne er designet til Fujifilms spejlløse X-kameraserie. En stribe systemkameraer, som alle har APS-C-billedsensor samt mulighed for at skifte objektiv. Brændviddeforlængelsen er her 1,5x, hvorfor Fujifilms splinternye og lysstærke vidvinkelobjektiv FUJINON XF23mmF1.4 R svarer til 35 mm.
Det er et klassisk reportageobjektiv, som tegner knivskarpt ved alle blændeåbninger, men hvor man med fuld blændeåbning oplever en anelse uskarphed i de yderste billedhjørner. Objektivet består af 11 linseelementer, som er placeret i otte grupper, hvoraf et enkelt er af asfærisk glas, hvilket modvirker kromatisk aberration. Objektivet vejer 300 gram eller næsten det samme som X-M1 og X-A1, der er X-seriens mindste kameraer. Objektivet benytter intern fokusering, og overfladen er i metal, hvilket giver en professionel finish. Svageste punkt er, at man må leve med en del tøndefortegning.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Her får man et både lysstærkt og professionelt udseende reportageobjektiv, som kan benyttes sammen med Fujifilms systemkameraer i X-serien. Objektivet tegner knivskarpt ved stort set alle blændeåbninger, mens tøndefortegningen generer til tider.

Specifikationer

Mærke
Fujifilm