anm_nikon10-20mm_01

Nikon AF-P DX NIKKOR 10-20mm F4.5-5.6G VR

Pebret lavprisobjektiv

#Objektiver #Nikon
8.6

Nikons nye vidvinkelzoom til APS-C-kameraer har et nyttigt brændviddeområde svarende til 15-25 mm, og den koster under det halve af Nikons to andre APS-C-vidvinkelzoomer. Det er positivt, men Canons tilsvarende EF-S 10-18mm koster kun 1795 kroner.

Der er sparet synligt på materialer og finish. Fatningen er af plast, zoomen er ikke tætnet overhovedet, og manuel fokus skal slås til på kamerahuset, da objektivet ikke har en A/M-knap. Zoom- og fokusringene kører derimod jævnt, modlysblænden er god, og autofokus er lydløs og lynhurtig. Desuden er der billedstabilisering svarende til 3,5 eksponeringstrin. Skarpheden er fin i billedmidten på alle brændvidder og blænder indtil F11, og kantskarpheden er på niveau med Nikons 10-24mm fra F5.6. På 10 mm-indstillingen er der en del fortegning og vignettering. Vignetteringen aftager dog noget ved nedblænding.

Konklusion

Autofokus er både hurtig og lydløs, og billedstabiliseringen er god. Centerskarpheden er fin indtil F11, og kantskarpheden er også rimelig.
Nikons nye vidvinkelzoom koster ca. 1000 kroner mere end Canons tilsvarende. Objektivet er ikke tætnet, og vignetteringen er tydelig.

Specifikationer

Mærke
Nikon