Nikon AF-S 14-24mm F2.8G ED

Alt mekanisk kører upåklageligt, og autofokus er hurtig og præcis.

af Gearguiden #Objektiver #Nikon
8.9

Man skal være helt ligeglad med fotoudstyr for ikke at blive fascineret af dette objektiv. Specifikationerne taler for sig selv, og den enorme, buede frontlinse skaber respekt overalt og signalerer, at her kommer den rigtige fotograf. Alt mekanisk kører upåklageligt, og autofokus er hurtig og præcis. Og den høje lysstyrke giver et klart søgerbillede. Objektivet er tætnet mod støv og fugt og vejer næsten et kilo. Dermed balancerer det kun godt på de største kamerahuse. Tager man den ekstreme vidvinkel i betragtning, er fortegning og vignettering faktisk flot under kontrol. Skarpheden er fin allerede på F2.8, og på F8.0 er den fremragende. På F22 falder den svagt, men er stadig fuldt anvendelig.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

En 14-24mm F2.8 zoom, der tilmed er nem at bruge og tager virkeligt gode billeder er noget af en bedrift. Har du full-frame fra Nikon, penge nok og en god biceps, er det objektivet, du skal have.

Specifikationer

Mærke
Nikon