Nikon AF-S 18-200mm F3.5-5.6 G ED VR II DX

Billedstabiliseringen tager godt fat og tillader mindst tre fulde lukkertrins længere eksponering.

af Gearguiden #Objektiver #Nikon
8.8

De to originale Nikon-objektiver er i særklasse testens mest lækre. AF-S 18-200mm er tilpas kompakt til, at det balancerer fint på selv de mindste spejlreflekser, og mekanisk fungerer begge optikker upåklageligt. Modsat alle andre testdeltagere har de en smart rille midt på objektivet, hvor venstre tommelfinger hviler perfekt. Det er god ergonomi. Ud over en afbryderknap til stabilisering og fokus er der lås, så objektivet kan holde sig på 18 mm under transport. Der er også en omstilling mellem normal stabilisering og stabilisering, der tager højde for panorerede optagelser. Autofokus er hurtig, lydløs og effektiv, og det er nemt at efterfokusere manuelt. Billedstabiliseringen tager godt fat og tillader mindst tre fulde lukkertrins længere eksponering. Som én af kun tre i denne test er dette objektiv tætnet mod støv og fugt.
Nikon 18-200mm er særdeles skarp på de korteste brændvidder i såvel midten som helt ud i hjørnerne, og også på de mellemste og længste brændvidder er skarpheden meget god. Billedkvaliteten matchede fint testkameraets høje opløsning på 24,0 mio. pixels med testens flotteste detaljegengivelse. Vignettering og fortegning var så beskeden, at det reelt var uden betydning for såvel testtavleoptagelser som på de andre motiver, vi fotograferede.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Hvis den høje pris er acceptabel, er Nikons 18-200mm det rette valg til Nikons spejlreflekser. Optikken er kompakt, lækker, tætnet, hurtig og leverer en rigtig høj billedkvalitet.

Specifikationer

Mærke
Nikon