test_11_nik24-85_F35_01

Nikon AF-S NIKKOR 24-85mm F3.5-4.5G ED VR

klassisk zoom med fine glas

#Objektiver #Nikon
8.2

Objektivet har optisk billedstabilisering, som kan slås til og fra, og det samme gælder autofokussen. Skarpheden er god til prisen, men på de største blænder kniber det lidt i kanterne fra 24 til 70 mm. Fra 70 til 85 mm er kantskarpheden overraskende god. Der er meget svag vignettering på fuld blænde. Ellers ikke. Der ses tydelig tøndefortegning på 24 mm og pudefortegning over 50 mm.

Kommer du fra et Nikon APS-C-kamera, vil du straks føle dig hjemme med dette objektiv. Det minder i design og konstruktion om de mindre zoomobjektiver, som fx AF-S 18-105mm. Zoomringen går tungt og ikke helt jævnt, og selv om objektivet ikke er helt tætnet, sidder der i det mindste en kraftig pakning mellem objektiv og kamerahus. Alt i alt er objektivets stærkeste sider den attraktive pris og den kompakte størrelse, mens skarpheden ikke får det bedste ud af dit full-frame-kamera.

Konklusion

Nikons billige normalzoom til full-frame gør det udmærket uden at imponere optisk eller mekanisk.

Specifikationer

Mærke
Nikon