nikon AF-S NIKKOR 35mm F1.8G ED

Nikons nye 35 mm-objektiv er perfekt til gadefotos, reportage og landskaber. Spørgsmålet er, om billedkvaliteten lever op til full-frame-kameraernes skrappe krav.

af Gearguiden #Objektiver #Nikon
8.9

Objektiver med en brændvidde på 35 mm hører til gadefotografernes foretrukne. Her får man en naturlig billedvinkel uden voldsom fortegning. Med Nikon AF-S NIKKOR 35mm F1.8G ED får Nikon-fotografer med full-frame i FX-format nu mulighed for at bruge et lysstærkt objektiv med denne brændvidde til en meget acceptabel pris. Billedkvaliteten er virkelig fin med flot skarphed i hele billedfladen – selv på blænde F1.8. Fortegning og vignettering er minimal, og de afrundede blændelameller sikrer fin baggrundssløring ved fuld blænde. Auto­fokussen er hurtig og præcis, og det er nemt at efterfokusere manuelt via den store fokusring. Der medfølger modlysblænde, og med en vægt på kun 305 gram er det let at medbringe på fx storbyferien. Finishen virker dog lidt skrabet. Har man et kamera med APS-C-sensor, kan man lige så godt vælge den billigere DX-model. Skyder man med full-frame, er objektivet et meget fornuftigt alternativ til det dyre AF-S NIKKOR 35mm F1.4G, der koster 11.500 kroner.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Med sine høje lysstyrke og fine billedkvalitet er dette objektiv et godt valg, hvis man vil arbejde med en fast brændvidde, der er perfekt til både bybilleder, landskaber og portrætter. Skarphed og kontrast er meget fin, og objektivfejl er minimale. Prisen er rigtig fin.

Specifikationer

Mærke
Nikon