Nikon AF-S NIKKOR 600mm F4.0E FL ED VR

Drømmetele til action

af Gearguiden #Objektiver #Nikon
8.9

Nikons nye tele på 600 mm er overraskende nem at tumle, når man sammenligner med andre objektiver med en tilsvarende brændvidde. Det er der to grunde til. For det første er der høvlet hele 1,2 kilo af vægten i forhold til forgængeren. For det andet er de tunge linser rykket bagud i den nye konstruktion med det resultat, at den balancerer langt bedre på det uundværlige etbensstativ. Billedkvaliteten er fremragende allerede fra blænde F4.0. Hvor stor en præstation det er, ved alle, der prøvede at fotografere med lange teler, før ED- og FL-linserne med ultralav spredning kom til. Skarpheden var dengang beskeden, og det var umuligt at få rene gule og røde farver på grund af massiv kromatisk aberration. I dag er billedkvaliteten på niveau med en god 24-70 mm-optik, eller bedre. Objektivet er tilpasset Nikons nye kameraer med høj opløsning, og her ses der tydelig forskel i forhold til forgængeren. Telen er godt 26.000 kroner dyrere end Canons tilsvarende. Med i den høje pris følger modlysblænde og transportkuffert.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

Et drømmeobjektiv til sport, natur, presse og alle andre motiver med behov for ekstrem tele. Imponerende billedkvalitet og fokus.
En hårrejsende pris på 109.595 kroner. Forgængeren kan fås for 67.000 kroner, hvis man ikke kan vente på et prisfald.

Specifikationer

Mærke
Nikon