Nikon AF-S NIKKOR 70-200mm F2.8G ED VR II

Fin billedkvalitet på alle blænder. Dyrt i forhold til konkurrenterne.

af Gearguiden #Objektiver #Nikon
8.8

Objektivet har den smarteste stativfod, vi har set, hvor den yderste del kan klikkes af og fx sættes på et stativ. Så er foden der, når du skal bruge den, og når du hellere vil skyde håndholdt, sidder foden ikke i vejen, fordi den er på stativet. Smart. Objektivet virker særdeles robust og er grundigt tætnet. Både ­zoomring og fokusring kører let og med en kort, præcis vandring. Fire knapper på siden af objektivet styrer autofokus, hvor nær­grænsen kan begrænses til 3,0 meter, samt billedstabilisering, der kan afbrydes, køres normalt eller indstilles til urolige forhold. Skarpheden er fin allerede fra fuld blænde. Vignettering ses ikke, og der er kun en anelse pudefortegning på 200 mm. Autofokus er hurtig og præcis. På uendelig ved 200 mm holder billedvinklen 200 mm, men fokuserer du ind på nærgrænsen, svarer billedvinklen derimod nærmere til 130 mm, selv om zoomen stadig står på 200 mm. Dette optiske problem er set før, men sjældent så markant som her. Det er dog ikke ofte, man vil bruge nærgrænsen på 200 mm.

Se den bedste pris lige nu

Conclusion

En god problemløser, men ikke så overbevisende som ventet. Der er god lysstyrke, men prisen er høj.

Specifikationer

Mærke
Nikon