Nikon AF-S NIKKOR 70-200mm F4.0G ED VR

Billedkvalitet og autofokus i topkvalitet. Ikke så lysstærk som F2.8-modellen.

#Objektiver #Nikon
8.7

Uanset om du er til full-frame eller APS-C, er dette objektiv i en helt anden boldgade end de større og mere lysstærke modeller. Det er nemlig let og behagelig på kameraet, og den fine nærgrænse gør det næsten til et makroobjektiv på 200 mm. Det vejer 690 gram mindre end F2.8-udgaven. Skarpheden er fin allerede fra fuld blænde, dog ikke helt på niveau med Nikons F2.8-model. Der er ingen vignettering og kun svag fortegning, der omkring 100 mm skifter fra tøndefortegning til pudefortegning. Billedstabiliseringen tager godt fat. Den kan omstilles fra Normal til Active, hvis det ryster ekstra meget, eksempelvis hvis du skyder fra en bil i bevægelse. Vi testede også skarphed mod Nikons 18-200mm-objektiv til APS-C-kameraer på både 70 mm og 200 mm. Nikons 70-200mm F4.0 var langt skarpere end det populære rejseobjektiv.

Konklusion

Især hvis du skal gå meget med objektivet, fx på rejser, er det guld værd, at det er så lille, let og godt.

Specifikationer

Mærke
Nikon